søndag den 4. juli 2010

9. etape: 8 timer 26 minutter

Jeg vandt kampen mod migselv, idag var en dag med helt nye udfordringer.
Idet at der i nat faldt 22mm regn betød at jeg allerede lige syd for Billund på en meget tæt bevokset sti fik gennemblødte sko. Det skulle vise sig at lade til den måske nok største mentale udfordring jeg har stået foran. Det kommer jeg tilbage til.
Jeg havde spottet at Lindknud markerede halvvejen på dagen rute, og da jeg nåede Lindknud i tiden 3:45 var jeg fuld af selvtillid. Videre mod Holsted gik det også godt og jeg mødte en gruppe cykelryttere som havde set TV Syd indslaget, det var en god morale booster. Tak til jer :-)

Herefter blev det hårdt, efter Holsted var fødderne efterhånden så fugtige og revnende at hvert nyt skridt krævede mere energi end det forrige. Og det endda på trods af at jeg havde fået selskab og hjælp til at bære min camelbag.

Gørding - Bramming var en strækning som jeg vil huske som en oplevelse der ændrede mit syn på viljestyrke. Træthed, ømme fødder, energiknaphed, og en cykel ved siden af som en slags sirenesang, smuk og lokkende. Men som flere og flere systemer slog fra og jeg bare fokuserede på at nå målet lykkedes det mig at lukke alle dæmoner og tanker ude.

En arbejdssejr, sådan!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar