Endnu en dag ligger bag mig, og endnu en gang har jeg fået sat lidt ind på "motions-bankbogen".
En morgentur i vesterbro svømmehal er en fantastisk start, I skal allesammen være velkommen kl 7 på tirsdage og torsdage, så kan vi give hinanden et ekstra incitament til at komme ud af fjerene om morgenen.
Sidst på eftermiddagen svingede jeg mig i sadlen for en kort tur idet jeg havde lovet at lave mad derhjemme, så turen kunne maks vare 1:45, derfor valgte vi at køre til havnen i Farum, se jollerne blive søsat og så lade os blæse hjem i medvinden. Hareskoven er så smuk, og der var også virkelig mange cykelister ude idag.
Efter aftensmaden havde jeg en aftale på Amager om at hente et løbenummer til Københavns marathon, så der gik turen til fods i løbesko. På fuld mave var det ikke nemt, men det rette lave tempo lad mig komme godt ud og hjem.
Nu er der et par dages hviledage inden Copenhagen Marathon, men jeg skal nok dele tips og tricks om restitution i de dage.
Hold formen ved lige, så bliver alt bare lidt sjovere :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar